Alle elsker reality-tv!

By marialouise

Gode nyheder til dig derude, der skammer dig over din hang til reality-tv:

Det kan godt være, det ikke får dig til at vokse i agtelse hos vennerne eller blandt gæsterne til familiefesterne, at diskutere seneste afsnit af Paradise Hotel, men gæt hvad: Selvom det måske ikke er det sejeste at indrømme, man følger med i, så viser seertallene, at du helt sikkert ikke er den eneste i klassen eller på jobbet, der ser reality-shows.

Ifølge TNS Gallups TV-meter er reality-programmerne nemlig nogle af de allermest sete programmer på de danske tv-kanaler.

Siden De Unge Mødre og Singleliv tog hul på den nye sæson i uge 8, har programmerne ligget tæt op ad hinanden på 1. og 2. pladserne over Kanal 4’s mest sete programmer med seertal på omkring 100.000.

Da Paradise Hotel første gang åbnede dørene op i uge 7, blev programmet kun overgået af ”Magi i Luften” – et andet show i reality-genren – men de seneste seertal viser, at Paradise Hotel indtager en overlegen 1. plads med 204.000 seere (70.000 seere mere end ”Med kniven for struben” på 2. pladsen).

Og ser man lidt nærmere på TV-metret er det værd at bemærke, at seertallene for Paradise Hotel dalede drastisk i uge 12 til 159.000 fra hidtil at have ligget stabilt på omkring 200.000 (når man ser bort fra opstartsfasen, hvor seertallene nåede ned på hidtil minimum omkring 180.000). Det var nemlig i uge 12, at Christopher og Louise – de to hidtil mest uskyldsrene gæster på Paradise Hotel – med hver sin bibel under armen og deres ”ingen sex før ægteskabet”-faner holdt højt checkede ind.

Heldigvis for TV3 kom Susan så ind ugen efter – og hendes ”flotte øjne” kunne tilsyneladende genvække seernes interesse for hotel-livet igen. Allerede ugen efter de hidtil laveste seertal kom de nemlig med brystbombens ankomst igen op på omkring 200.000.

Tags: , , , ,

3 svar to “Alle elsker reality-tv!”

  1. dyrevelfaerd siger:

    Spændende blog :-)

    Må indrømme, at Paradis Hotel går over grænsen for, hvad jeg vil byde mig selv….MEN til gengæld er jeg meget stor fan af De Unge Mødre.

    Man skal bare ikke undervurdere uforglemmelige citater som fx:

    Christina fra Amager: “Det ikk’ rigtigt, at Lucas ikke får sine grøntsager. Vi får da pomfritter”

    Bentes David: “Bare fordi man er på kontanthjælp, så kan man ikke låne 1 mio i banken…”

    June (da hun var gravid): “Nu må den også godt snart komme ud, jeg kan jo ikke engang gå til banko mere”

    Malou Stellas mor: “Du skal tage dine P-piller, jeg ved du skal til havnefest”

    Malou Stella der forklarer hvorfor hun blev gravid: “Lægen syntes at jeg var for ung til P-piller ( 13 eller 14 år på daværende tidspunkt) og kondomer kan man jo ikke stole på så jeg blev gravid efter jeg havde mødt ham gennem arto.”

    De er alle fra bloggen Det Bedste: http://detbedste.blogspot.com/2008/03/citater-fra-de-unge-mdre.html

  2. peterfa siger:

    Det er fordi, at Susan har dejlig fyldige kunstige øjne. Uhm mums. Men jeg skammer mig nu ikke over at være fast seer på de unge mødre og singleliv, for det er helt genialt tv. De er dumme og dermed rigtig sjove. Men Paradise det stinker sgu. Det ville jeg skamme mig over at sige, at jeg ser. Hvad med dig, hvad ser du mest, ellers ser du bare det hele?

  3. marialouise siger:

    Kære peterfa.

    Min favorit er uden tvivl De Unge Mødre, skarpt efterfulgt af Singleliv – men må indrømme, at jeg i den senere tid er blevet lidt hooked på Paradise Hotel. Men jeg tror nu mest, det er fordi det program byder på lidt mere øjengodt end DUM og Singleliv…

Læg en kommentar